Silverline blev grundlagt i Tyrkiet i 1994 til produktion af hårde hvidevarer og har specialiseret sig i emhætter. Ifølge den danske distributør JG Nordic producerer Silverline ca. 1,5 millioner enheder om året og eksporterer til mere end 70 lande.
Silverline har modtaget designpriser som Red Dot, Plus X, iF Design og German Design Preis.
I Danmark forhandles Silverline af JG Nordic, en dansk virksomhed grundlagt i 2005. Sortimentet omfatter bl.a. væghængte, skabsintegrerede, frithængende og bordintegrerede emhætter samt kogeplader med indbygget emhætte. Til emhætterne findes tilbehør som kulfiltre, forlængerrør og ekstra lange skorstene. JG Nordic har showroom og serviceafdeling i Danmark, hvor man kan få hjælp til reservedele og service.